Black Moon – live duo (Gratis entré) 🪕🎸🎶
1. oktober 7:30 pm - 9:00 pm
Black Moon består af Sara og Allan, som kommer med deres helt egen blanding af amerikansk folk med et skvæt københavnsk melankoli: tostemmig sang, lyrisk guitarspil, rå blueset slide og clawhammer-banjo. 🪕🎸🎶
Sangene er både egne numre og gemte perler fra det amerikanske folkemusik-dyb – sange om livet og døden og alt det der ligger ind imellem; om uforløste drømme, om at møde sine egne skyggesider og tvivl. Men også om mere jordnære emner, fx en løbetur rundt om Damhussøen. Og mon ikke der sniger sig en murder ballad ind i sættet? De smukke sange bliver kædet sammen af forstadsanekdoter og dårlige banjojokes.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hvis du har en svaghed for americana a la Joan Baez, Townes van Zandt og Emmylou Harris, så er Sara og Allan godt selskab.

